
Efter FA Cup-finalen er Avram Grant fortid for anden gang i den økonomisk forvirrede klub Portsmouth.
Det er den engelske avis Sunday Mirror, der skirver at israeleren forlader klubben efter finalen mod hans tidligere klub Chelsea.
54-årige Grant har nægtet at dedikere sin fremtid til den nedrykkede klub, der er under administration.
Grant er ellers blevet tilbudt en ny kontrakt, hvor han kunne få lov at styre klubben i The Championship og føre holdet tilbage til Premier League. Men han insisterer på, at det ville være upassende for ham at være i klubben, så længe den er sat under administration.
På banen i gårsdagens kamp takkede Avram Grant for fansenes loyale støtte, og fansene takkede tilbage ved at bede ham om at blive i klubben.
Men helt privat forlader han altså Fratton Park og Portsmouth efter kampen 15. maj mod Chelsea på Wembley.