Grønkjær bliver kommentator på TV2

Jesper Grønkjær gør som alle andre pensionerede fodboldspillere - han skifter til TV- branchen.

Når en af dansk fodbolds største profiler stopper sin karriere, er det efterhånden ikke spørgsmålet "hvilket job skal du så have", men snarere "hvilken TV-station skal du så arbejde for", der skal stilles til hovedpersonen. Det er nemlig ved at være mere regelen end undtagelsen, at en pensioneret fodboldspiller skifter støvlerne ud med mikrofonen.

Peter Schmeichel har gjort det, og det samme har folk som Kenneth Perez, Michael Gravgaard, Peter Møller, Martin Laursen osv. osv. osv. Og det samme gør sig nu også gældende for Jesper Grønkjær, der i går meddelte offentligheden, at han stopper sin aktive karriere.

I dag kan Ekstra Bladet fortælle, at Grønkjær er at finde på det TV2-hold, der skal dække den forestående U/21-slutrunde på dansk jord. Den 33-årige nordjyde skal supplere Flemming Toft i kommentatorboksen, hvor han skal være medkommentator på Danmarks opgør mod Schweiz, Island og Hviderusland.

Jesper Grønkjær har udtalt, at han gerne fortsætter i fodboldverdenen efter endt karriere, men ikke som træner.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: