Hammer er skuffet over fyring

Superliga, OB - FC København (1 - 0). Fra venstre bestyrelsesformand Flemming Østergaard, Michael ´Mio ´ Nielsen, Dan Hammer og Anders Hørsholdt. Danmarksmesterskabet kom i hus på trods af nederlaget til OB.
Dan Hammer er skuffet men ikke bitter over dagens fyring.

Dan Hammer er skuffet over, at samarbejdet mellem ham og Parken Sport & Entertainment i dag ophørte. Men derudover tager han fyringen i stiv arm, og ønsker, sin nu tidligere arbejdsgiver, held og lykke i fremtiden.

- Det er en bestyrelses ret at skifte administrerende direktør, og selv om jeg er skuffet, så forlader jeg PARKEN og F.C. København med rank ryg og bevidstheden om, at den turnaround-plan, jeg forelagde bestyrelsen i november 2009, virker fuldstændig efter hensigten, hvilket dagens kraftige opjustering understreger, siger Hammer til sporten.dk med henvisning til FCKs halvårsregnskab, der i stedet for det forventede underskud på 100 millioner, gav et plus på 30 mio. kroner.

Flemming Østergaard kaldte det i dag en fejl fra hans side, at ansætte Dan Hammer som administrerende direktør. Disse udtalelser ønskede Hammer dog ikke at kommentere på.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk