At Mads Junker i denne sæson ikke har samme sans for at score mål, som han havde tidligere, blev eksemplificeret på bedste vis fredag aften. Her faldt der nemlig hele syv scoringer i opgøret i den hollandske Eresdivision mellem Heerenveen og Roda - og danskeren var ikke manden bag en eneste af dem.
Det var der til gengæld andre, der var i Heerenveens hjemmesejr på 4-3. Især Bas Dost og Sanharib Malki.
De to blev nemlig dobbelte målscorere for hver deres hold. For Heerenveen kom også Daryl Janmaat og Gerald Sibon på måltavlen, mens Davy De Buele scorede Rodas tredje mål i en kamp, der var spækket til randen med chancer.
Mads Junker måtte nøjes med at blive noteret i dommerens sorte bog efter 37 minutters spil