Holst blev atter helten for Silkeborg

Christian Holst er en vigtig mand for Silkeborg i disse dage. I weekenden scorede han to mål mod Lyngby, og i dag blev han matchvinder i pokalkampen mod Randers.

I weekenden blev Christian Holst den helt store helt for Silkeborg, da han scorede begge mål i klubbens livsvigtige 2-0-sejr i Lyngby - og onsdag aften blev han det så igen.

I pokalkampen mod Randers FC var det nemlig ham, der sparkede silkeborgenserne videre til næste runde, da han scorede sejrsmålet til 2-1 i forlænget spilletid. Efter 1-1 i ordinær kamp dukkede Holst op syv minutter inde i den forlængede spilletid og gjorde sig selv til matchvinder.

I ordinær kamp havde Ronnie Schwartz bragt Randers på 1-0 efter blot fem minutters spil, og Christopher Poulsen udlignet til 1-1 efter en time.

Randers' tidligere cheftræner Ove Christensen står nu i spidsen for Viborg, og de mødte på samme tidspunkt Nordvest FC på udebane. Også her lignede det længe, at opgøret skulle ud i forlænget spilletid, men med ti minutter tilbage af kampen blev Viborg tilkendt et straffespark, og fra de 11 meter sørgede Jesper Kjærulff for en Viborg-sejr og billet til næste runde.

Tidligere i dag spillede også Hobro, SønderjyskE, FC Roskilde, Brøndby og FC Nordsjælland sig videre i DBU-pokalen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: