Generelle

- Kæmpefejl med Eriksen til U/21-EM

Tipsbladets smagsdommere evaluerer den danske indsats ved EM.

De fleste er enige om, at Danmark slap hæderligt fra sit møde med

Dødspuljen

ved sommerens EM med to nederlag og en sejr. De fleste er også enige om, at Christian Eriksen aldrig fik udfoldet sit potentiale under turneringen. Den holdning deles også af Tipsbladets Smagsdommere, der bl.a. mener, at playmakeren betaler prisen for en dårlig beslutning sidste sommer.

- Først og fremmest tror jeg, at han har været træt mentalt, siger den tidligere topspiller og Tipsblads-smagsdommer, Martin Borre.

- Han har ikke haft en rigtig sommerpause nu i to år, og så er det svært at restituere ordentligt. Specielt for unge mennesker. Jeg synes, at det var en kæmpefejl at tage ham med til U/21-slutrunden, hvilket han betaler prisen for nu. Og så var forventningspresset måske også for stort, lyder det fra Martin Borre, der bakkes op af den tidligere landsholdsspiller Martin Laursen, der også mener, at Eriksen betaler prisen for ikke at have holdt fri.

- Fra ham forventer man, at der kommer nogle ting, man ikke ser fra andre spillere, siger Martin Laursen i Tipsbladets Smagsdommer-panel.

- Men okay, han har ikke haft ferie i lang tid , så det kan være, at han simpelthen var brændt ud. Og man skal jo have kræfter for at spille en god fodboldkamp.

Læs hele Smagsdommer-panelets evaluering af Danmarks EM-præstation i den aktuelle udgave af Tipsbladet.