Kenneth Perez bliver amatør?

Kenneth Perez er blevet overskrevet, som det hedder i Holland, til den hollandske amatørklub AFC Amsterdam, der ligger i landets bedste amatørrække. Men han er ikke nødvendigvis klar til at stoppe.

Kenneth Perez forlod i sommer Twente efter at have vundet mesterskabet med den hollandske klub. Siden er han blevet rygtet til blandt andet en klub i Qatar. Men nu tyder noget på, at han fortsætter karrieren på noget lavere blus i klubben AFC Amsterdam. Kenneth Perez forklarer.

- Jeg er blevet overskrevet til en amatørklub i Amsterdam, fordi hvis jeg ikke var skrevet over inden 31. august, ikke ville kunne spille amatørfodbold det næste halve år, hvis det var det, jeg havde lyst til. Det er ikke sikkert, jeg nogensinde tager støvlerne på og spiller en kamp for den her klub. Men hvis jeg får lyst, kan jeg spille på det her hold med gamle fodboldstjerner som Bryan Roy og brødrene Witschge, siger Kenneth Perez til tipsbladet.dk.

AFC Amsterdam ligger i den bedste amatørrække - den tredjebedste hollandske række, men det at han er blevet overskrevet til at spille amatørfodbold betyder ikke nødvendigvis, at han stopper sin professionelle karriere.

- Jeg har dog ikke truffet nogen endelig beslutning om at stoppe min professionelle karriere endnu, understreger Perez.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk