Kevin Stuhr Ellegaard er på alles læber i Heerenveen og omegn efter en fin redning på et straffespark fra NAC Breads Robert Schilder. Schilder forsøgte sig med et noget nonchalant lob, der ser så elegant ud, når det lykkes og ser så tåbeligt ud, når det mislykkes.
Lobbet er opkaldt efter den tjekkoslovakiske landsholdsspiller Antonin Panenka, der første gang viste verden netop den måde at sparke straffespark på tilbage i 1976. Om Stuhr Ellegaard har studeret Panenkas teknik er usikkert, men Schilder havde han i hvert fald luret.
- Jeg prøvede at blive stående på benene så længe som muligt og kastede mig så lidt til venstre, men jeg kunne stadig se bolden. Han var overrasket over, at jeg stoppede, og at jeg også kom ud og tog returbolden. Jeg er bare glad for at hjælpe holdet, siger Stuhr Ellegaard til klubbens hjemmeside.
Kevin Stuhr Ellegaards kontrakt med Heerenveen udløber til sommer, men mon ikke den her redning kan sikre ham en ny kontrakt i klubben eller et andet sted i Holland.
SE REDNIGERNE HER: