Kevin Stuhr venter på Heerenveen

Den tidligere Randers-målmand Kevin Stuhr Ellegaard har fem måneder tilbage af sin kontrakt med Heerenveen. Keeperen ved endnu ikke, om karrieren fortsætter i det hollandske.

Kevin Stuhr Ellegaard fik ønsket om en karriere i udlandet opfyldt, da han i sommer skrev under på en et-årig kontrakt med den hollandske klub Heerenven.

Efter lidt tilvænningstiod erobrede Ellegaard i september måned pladsen som førstemålmand, og den har han holdt stædigt fast i lige siden. Alligevel ved han fortsat ikke, hvad fremtiden bringer, når hans kontrakt efter planen udløber til sommer.

Læs også: På sporet af seks Superliga-profiler

- Vi har ikke snakket forlængelse endnu. Det går ellers fint hernede, og jeg er glad og tilfreds, men jeg tror, Heerenveen afventer om vi når vores mål i denne sæson, siger Kevin Stuhr til tipsbladet.dk.

Heerenveen indtager i øjeblikket syvendepladsen i Æresdivisionen, men klubben har en målsætning om at spille europæisk, og derfor skal Ellegaard og co. hente AZ Alkmaar på den femteplads,som giver adgang til Europa League. Sker det ikke, kan den danske målmand måske står foran endnu et klubskifte.

- Jo længere tid de (Heerenveen, red.) venter, jo større bliver chancen for det, siger Ellegaard.

Heerenveen - med Kevin Stuhr Ellegaard på mål -starter forårssæsonen op i aften med en kamp på udebane mod Den Haag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk