Klubløs Ronaldinho fortsætter otte år endnu
Illustration
Generelle

Klubløs Ronaldinho fortsætter otte år endnu

Den tidligere indehaver af Ballon d'Or er i en alder af 34 klubløs, men det betyder ikke, at han overvejer pensionen. Han afslører sin nye klub i morgen.

Ronaldinho, der har en gloværdig karriere i blandt andet FC Barcelona og Paris Saint-Germain bag sig, er klubløs, efter han har forladt Atletico Mineiro.

Men selvom brasilianeren, der tidligere har været udnævnt til verdens bedste fodboldspiller, har nået en alder af 34 år, så er han slet ikke færdig. 

Ronaldinhos bror og agent Roberto de Assis fortæller ifølge Daily Mail, at man indenfor 24 timer vil afsløre, hvilken klub Ronaldinho skal spille for fra næste sæson. 

- Han spiller til han er 42. Han vil løfte sløret for sin fremtid på onsdag, siger Assis. 

Ronaldinho vil sammen med Atletico Mineiros præsident Alexandre Kalil holde en pressekonference i morgen. Boca Juniors er nævnt som den mest oplagte klub, da holdets argentinske stjerne, en anden gammel kending i europæisk sammenhæng, Juan Roman Riquelme har forladt klubben til fordel for Argentinos Juniors.