Kvist igen Årets Fodboldspiller

William Kvist - Årets Fodboldspiller. Foto: Scanpix
William Kvist vandt for andet år i træk titlen som Årets Fodboldspiller.

Spillerforeningens afstemning har talt - William Kvist er for andet år i træk kåret som den bedste danske fodboldspiller. Midtbanespillerens danske kollegaer mener altså, at det var ham, som klarede sig bedst på grønsværen i 2011.

Og kåringen glæder selvfølgelig den danske landsholdsspiller.

- Første gang var det en helt speciel fornemmelse at blive kåret som Årets Fodboldspiller af mine modspillere. Men denne gang er det mindst en lige så god fornemmelse, siger Kvist i en pressemeddelelse og fortsætter:

- For det viser, at de ting, jeg gjorde så godt i FCK, også fungerer for mig nu i Stuttgart. Jeg synes bare, at jeg har lagt et ekstra lag på. Og det er i virkeligheden det, der er min plan.

Kvist vandt titlen foran spillere som Andreas Bjelland, Dennis Rommedahl, Niki Zimling og Christian Eriksen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: