Lasse Nielsen skifter til Belgien
Illustration
Generelle

Lasse Nielsen skifter til Belgien

Lasse Nielsen er ny mand hos KAA Gent, bekræfter klubben på dens officielle hjemmeside.

Rygterne om Lasse Nielsens fremtid har været mange, men nu er brikkerne faldet på plads for den tidligere AaB-spiller.

Således har den belgiske klub KAA Gent lejet Lasse Nielsen den kommende sæson med mulighed for et efterfølgende køb af den danske forsvarsspiller.

Nielsen skiftede i januar 2014 til den hollandske klub NEC Nijmegen, men efter klubbens nedrykning til den næstbedste række i Holland, har en række klubber haft snøren ude efter Nielsen.

Lasse Nielsen var med til at vinde mesterskabet med AaB tilbage i 2008 og har spillet en enkelt landskamp for Danmark.