Laudrups tidligere klub vandt samlet 6-3

Laudrups tidligere klub Mallorca vandt her til aften og gik videre i pokalen. Foto: Scanpix
Mallorca smadrede Real Sociedad med cifrene 6-1 på hjemmebane efter et fantastisk comeback. Resultatet sender Laudrups tidligere klub videre til kvartfinalerne i Copa del Rey.

Der var pres på Mallorca-spillerne i dagens pokalkamp hjemme mod Real Sociedad, som havde vundet det første opgør med 2-0.

Og det stod de for, presset. Michael Laudrups tidligere mandskab vandt nemlig med de stensikre cifre 6-1, der samlet sender ferieøen videre til kvartfinalerne med en sejr på 6-3.

Det så ellers sort ud for hjemmeholdet efter 16 minutter spil, hvor Ifran bragte Sociedad foran med samlet 3-0, da han fik bolden sendt sikkert ind. Håbet vendte dog tilbage for Mallorca i det 34. minut, hvor Castro fik reduceret den samlede føring til 1-3. Og seks minutter efter det mål stod der pludselig 4-3 efter tre scoringer af henholdvis Hemed, Nunes og Castro.

De fire mål på de seks minutter ramte Sociedad hårdt, og de formåede derfra aldrig at genfinde det gode spil.

I anden halvleg scorede Alfraro målet til 5-3 efter 53 minutter, mens Hemed - ligesom Castro - også sikrede sig titlen som dobbelt målscorer, da han lukkede og slukkede kampen efter en times spil til det samlede resultat, 6-3.

Real Madrid møder i aften Malaga i Copa del Rey, hvor de på udebane skal forsøge at forsvare deres 3-2-føring fra det første opgør.


Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: