Leeds fyrer træneren efter 32 dage
Illustration
Generelle

Leeds fyrer træneren efter 32 dage

Darko Milanic fik godt en måned i Leeds United, inden han nu må tage afsked med klubben.

Leeds United er i store problemer i The Championship, hvor klubben efter 18 spillerunder er at finde på 18. pladsen. For lidt over en måned siden blev dette for meget for ledelsen i klubben, der satte David Hockaday på porten. 

Ind i stedet kom Sturm Graz-træner Darko Milanic, der skulle vende skuden. Seks kampe uden sejr og et nederlag senest til Wolverhampton på 2-1 blev dog mere, end Leeds United kunne klare. Efter bare 32 dage i spidsen er Darko Milanic blevet fyret som Leeds-træner.

På klubbens hjemmeside siger Leeds-boss Massimo Cellino undskyld til klubbens fans for de dårlige resultater, der for alvor har udskudt drømmen om at være med i opryknings-ræset i denne sæson.

Akademitræneren i Leeds United, Neil Redfearn, overtager træningen med førsteholdet fra mandag.