Generelle

Lindegaard: De kaldte mig fed i United

Anders Lindegaard startede sin United-karriere med at blive sat på slankekur.

I sit første store interview til et dansk medie efter skiftet til Manchester United fortæller Anders Lindegaard Tipsbladet om mødet med sine nye holdkammerater, om kulturen i Manchester United og om debuten for sin drømmeklub. Han fortæller, hvordan han håndterer presset fra omgivelserne, og den vigtige lektie han lærte, da han lod presset vokse sig for stort.

Men han fortæller også om, hvordan han har måttet kassere nogle af sine gamle vaner. Ikke mindst en stor glæde ved både at lave og spise god mad - ikke mindst favoritten Osso Bucco.

- Det går ikke her, siger Anders Lindegaard til Tipsbladet.

- Jeg har fået at vide, at jeg senest må spise halv otte, og så er det kun noget med proteiner, kulhydrater og grøntsager. Der er nogle regler, som skal overholdes. Men som min træner (ja, det er Alex Ferguson, han mener) siger, så er det det hele værd, når man efter en lang karriere står med en masse medaljer om halsen. Det tror jeg på, han har ret i, siger danskeren, der da også hurtigt efter sin ankomst fik ren besked fra klubben.

- Det første, der skete efter jeg kom her over, det var, at jeg blev sat på kur. De sagde simpelthen, at jeg var for fed.

Læs hele det fire sider lange interview med Anders Lindegaard i Tipsbladet Indsigt, der er på gaden nu i kioskerne og som e-avis her på tipsbladet.dk.