Generelle

Lindegaard: Fik ingen respekt

Anders Lindegaard fortæller om en svær United-sommer i et stort interview med Tipsbladet.

Anders Lindegaard nærmer sig efterhånden en fast plads i United-buret. Danskeren har med seks clean sheets ud af syv mulige gjort sit til at presse konkurrenten David De Gea i kampen om førstepladsen. Men så rosenrød har United-tilværelsen ikke altid været.

I et stort interview med Tipsbladet fortæller Lindegaard om, hvordan tvivlen var ved at æde ham op denne sommer. Ingen troede på ham. Ikke engang ham selv.

- Der var enormt meget tvivl, siger Anders Lindegaard til Tipsbladet.

- Sådan er det egentlig hver sommer, når man starter træning
igen. Man skal ind i timingen igen. Det tager noget tid. Den uge til
tre uger, det tager, var en frustrerende periode, og den her gang var
det endnu mere frustrerende, fordi der var så mange ubesvarede
spørgsmål. Jeg havde ikke bevist mit værd overfor mine
holdkammerater. Jeg havde ikke i min egen optik optjent deres respekt
endnu. Folk var utilfreds med, at jeg ikke var god nok til træning.
Man har jo alle nogle personlige frustrationer over man ikke kan
selv, og så går det ud over en eller anden, og hvem er det svageste
led? Det var jeg nok på det tidspunkt, fordi jeg ikke havde vist
noget som helst, og fordi jeg kom med et navn, som de ikke engang kan
finde ud af at udtale herovre, fortæller Anders Lindegaard i den aktuelle udgave af Tipsbladet.

Læs hele det store interview i Tipsbladet - på gaden nu - og hør, hvordan danskeren kom oven på igen, og hvordan en preseason tour til USA ændrede alting for Lindegaard.