Malouda revser sine franske holdkammerater

Football - Birmingham City v Chelsea Barclays Premier League - St Andrews - 26 / 12 / 09 Chelsea's Florent Malouda (2nd R) is sent off by referee Peter Walton Mandatory Credit: Action Images / Alex Morton
Chelseas Malouda vil have styr på det franske spil. Og det kan kun gå for langsomt. Foto: Scanpix
Frankrig tabte i går til Hviderusland og fortsætter derfor rækken af dårlige resultater. Det har fået Malouda til at råbe sin medspillere op.

Det er efterhånden som gammel vin på nye flasker. Historien om det skandaleramte franske landshold, der skaber den ene pinlige overskrift efter den anden med dårlige resultater, træningsboykot og tidlig VM-exit, fortsatte i går, da holdet måtte se sig slået af Hviderusland i EM-kvalifikationen. Det har fået Florent Malouda til at revse sine holdkammerater.

- FIFA-ranglisten fortæller hele historien. Vi er nummer 21 i verden, vi er på en glidebane, og vi har præsteret en masse skuffende resultater. Der er en nedgang i niveauet af vores præstationer, og det fandt vi ikke først ud af i gårsdagens nederlag. Vi er nødt til at hade nederlag. Vi skal arbejde os tilbage skridt for skridt, udtaler Malouda ifølge Yahoo.

Laurent Blanc har overtaget en kæmpestor opgave ovenpå det skuffende VM, hvor holdet røg tidligt ud, spillerne strejkede og Anelka blev sendt hjem. Holdet har tabt fire kampe i streg for først gang siden 1937, og Patrice Evra, Franck Ribery og Jeremy Toulalan er blevet udelukket fra landsholdsfodbold det næste stykke tid. Men holdet skal vise karakterstyrke nu, mener Malouda.

- Det er ikke let at komme sig og vise karakter. Skuffelse er helt i orden, men der er nødt til at være en følelse af opstandelse. Det er nødt til stoppe, alle disse nederlag, slutter Malouda i samme interview.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk