Martin Bernburg scorede mod FCN i pokalen
Foto: FCN
Generelle

Martin Bernburg scorede mod FCN i pokalen

Den gamle Superliga-målræv Martin Bernburg scorede tirsdag for Tårnby FF mod FC Nordsjælland i DBU Pokalen. Farum-klubben vandt dog en sikker sejr.

Kasper Hjulmands FC Nordsjælland-mandskab levede tirsdag op til favoritværdigheden, da holdet spillede sig videre i DBU Pokalen på bekostning af Tårnby FF, der til dagligt huserer i Københavnsserien. FCN vandt en pligtsejr på 4-1.

Gæsterne fra Superligaen satte allerede tingene på spidsen i første halvleg, hvor holdet scorede to hurtige mål. Godsway Donyoh gjorde det til 1-0 efter otte minutter, mens Adnan Mohammad øgede til 2-0 midtvejs i halvlegen. Adnan Mohammad var også på pletten efter 73 minutter, da han gjorde det til 3-0, mens Divine Naah scorede til 4-0 i slutminutterne. Det var dog ikke kampens sidste scoring, for dybt inde i overtiden reducerede Tårnby FF ved den tidligere FCN- og Brøndby-spiller Martin Bernburg, der efter sin professionelle karriere er blevet spillende træner i KS-klubben.

Også Holbæk og Hvidovre er videre i pokalturneringen.