Medlemstallet stiger hos DBU
Illustration: DBU
Generelle

Medlemstallet stiger hos DBU

Efter et par år med tilbagegang spiller flere på herresiden nu fodbold.

Dansk Boldspil-Union har i tre år i træk oplevet nedgang i antallet af mænd, der spiller fodbold. Men kurven er i 2015 vendt, for her er der flere, der spiller fodbold. Det skriver unionen på sin hjemmeside.

Totalt er der 271.194, der i 2015 spiller fodbold, og det er 6.000 flere mænd end i 2014. Mens tallet godt nok falder på kvindesiden, er det ifølge DBU et godt tegn, at der på herresiden kommer flere til fodbold.

 - Efter to år med tilbagegang glæder vi os naturligvis rigtig meget over, at vi nu igen oplever en stigning i medlemstallet, og glæden bliver bestemt ikke mindre af, at det blandt andet er antallet af herreseniorspillere, der er vokset," siger formand for DBU's breddeudvalg Bent Clausen og forklarer:

- Netop herreseniorfodbolden er et vigtigt indsatsområde for dansk fodbold og samtidig en målgruppe, hvor vi ser et stort potentiale for at skabe yderligere fremgang og udvikling.

Det er især hos mænd mellem 19 og 24, at antallet af fodboldspillere er steget.