Mere druk i Danmarks EM-pulje

Rurik Gislasons holdkammerat Veigar Pall Gunnarsson er blevet smidt af det islandske landshold. Foto: Scanpix
Først var det de norske landsholdsspillere, der havde set lidt for dybt i flasken inden en landskamp, og nu er det samme sket for en islænding.

Det er tilsyneladende nogle særdeles tørstige kale, som Danmark er havnet i pulje med i EM-kvalifikationen. I hvert fald når der er udsigt til andet og mere procentrige drikke end det obligatoriske vand.

I kølvandet på Danmarks 2-0-sejr i Parken kom det frem i den norske presse, at Egil Drillo Olsens tropper valgte at fejre fredagens sejr over Island med en monster bytur - en bytur, der altså kun lå fire dage inden skæbnekampen i København.

Men også på det islandske landshold har man smag for de alkoholiske drikke - Veigar Pall Gunnarsson har i hvert fald. Han stablede nemlig en minifest på benene efter Islands 0-1-bet i Olso, og det har formentlig kostet ham en fremtid på Islands landshold. Gunnarsson var nemlig eneste deltager - og iøvrigt inviterede - til festen, der først blev afholdt dagen før Islands landskamp mod Cypern.

Gunnarsson, der iøvrigt spiller i norsk fodbold til dagligt, blev derfor smidt ud af truppen kort før tirsdagens landskamp, og nu er det tvivlsomt, om han nogensinde vil blive udtaget igen.

- Vi har en regel om, at man må være oppe på hotellet indtil midnat, og det er ikke lovligt at drikke alkohol. Men da vi ankom til hotellet, sad han (Gunnarsson, red.) og drak alkohol, siger Islands landstræner, Olafur Johannesson, ifølge norsk TV2.

Selv siger Vigar Pall Gunnarsson, at han blot drak kaffe, men han medgiver, at han på daværende tidspunkt havde fået lidt ind fra vesten.

- Han kom op og sagde til mig "hvad fanden laver du", jeg spurgte så, hvad han mente, og så sagde han, at han kunne se, jeg havde drukket alkohol. Dette måtte jeg give ham ret i. Jeg er en voksen mand og ved, at et glas rødvin og to øl ikke skader noget før en landskamp mod Cypern, siger Gunnarsson.

Den udmelding var landstræneren dog ikke enig i, og som nævnt blev Gunnarsson ekskluderet af den islandske trup.

For god ordens skyld skal det nævnes, at Island vandt opgøret mod Cypern med 1-0.

Seneste nyt på tipsbladet.dk