Mohamed Zidan sørger over massakre

Den nyslåede Mainz-spiller Mohamed Zidan kommer fra Port Said - den by der igår blev ramt at voldsomme fodboldoptøjer, der har kostet mindst 74 mennesker liver og såret over tusinde.

De værste fodboldoptøjer i Egyptens historie fandt igår sted på Al-Masrys hjemmebane i Port Said. Den tidligere AB- og FC Midtjylland-spiller Mohamed Zidan er født og opvokset i byen, og han rejste straks hjem til sin familie og venner, da han hørte om massakren i sin hjemby.

Tusinder af Al-Masry-fans angren modstanderholdets Al-Ahlys fans efter nederlaget på 1-3. 74 mennesker er bekræftet døde, og omkring 1000 mennesker er sårede. Zidans nye klub Mainz udsendte tidligere på dagen en pressemeddelelse for egypteren, der ikke får comeback i Mainz-trøjen mod Schalke i morgen.

- Nyheden og billederne fra min hjemby chokerer mig og gør mig meget bekymret. Al-Masry er min hjemklub, som jeg har spillet for i mange år - også på det stadion, hvor ulykken fandt sted. Siden igår har jeg snakket meget med min familie og venner, der bor i Port Said, og de er ikke selv ramt af ulykken. Mine tanker og medfølelse går til ofrene og deres nærmeste, siger Mohamed Zidan.

Politiet er blevet stærkt kritiseret for ikke at gribe ind under optøjerne på stadion, der menes at være udført af den tidligere diktator Hosni Mubarraks støtter. 47 personer er efter kampen blevet anholdt.

Seneste nyt på tipsbladet.dk