Morten Olsen: Der er ikke plads til at tabe

Det danske træner-team skal scoute Cypern, som er den eneste ubeskrevne blad i puljen. Foto: Scanpix
Morten Olsen mener, det er realistisk at gå videre, men den lille pulje gør, at der ikke er plads til at tabe.

Det var en tilfreds landstræner, der efter lodtrækningen gjorde status over puljen. Morten Olsen var især tilfreds med, at vi med nød og næppe undgik Spanien, og at vi ikke skal ud på lange rejser til det østligste Europa.

- Det er klart, at der er grupper der er sværere end andre, men vi er godt tilfredse. Vi skal blive etter eller toer i gruppen, sagde Morten Olsen kort efter lodtrækningen.

Læs også: Her er EM-grupperne

Den danske landstræner mener ikke, det gør den store forskel, at vi er havnet i en lille pulje. om noget kan det være en lille fordel for os.

- Vi ved hvad vi får. Det eneste hold, vi ikke kender så godt, er Cypern. Vi ved selvfølgelig, at deres klubhold klarer sig godt i Europa. Bare spørg FCK. Og de er svære at spille mod på hjemmebane. Vi har set både Frankrig og Italien få problemer på Cypern, sagde Morten Olsen til Tipsbladet.dk

Landstræneren vil være tilfreds med uafgjort i Norge og Portugal, men vil vinde resten af kampene.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: