Nicki Bille satser på målrig sæson
Foto: EfB
Generelle

Nicki Bille satser på målrig sæson

Nicki Bille Nielsen satser på at få gang i målscoringen i denne sæson, men han vil ikke sætte tal på.

Nicki Bille Nielsen forlod i vinterpausen Esbjerg fB til fordel for polske Lech Poznan, og den danske angriber har foreløbig scoret tre mål i 14 kampe. I weekenden gik han målløs fra banen, da Lech Poznan spillede 0-0 mod Slask i premieren.

Bille satser imidlertid på at få godt gang i målscoringen i denne sæson, men han vil ikke sætte noget tal på, hvor mange han sigter efter.

- Jeg får tit sådanne spørgsmål. Jeg ønsker ikke at svare på det. Da jeg var en ung spiller, skete det flere gange, at jeg satte tal på, og så havde man efterfølgende noget at bebrejde mig. Jeg sigter mod at score så mange mål som muligt, siger Nicki Bille Nielsen til polske Eurosport.

Nicki Bille og Lech Poznan møder på søndag Zaglebie Lubin, som SønderjyskE står over for i Europa League i næste runde.