Ødegaard overvejer at aflyse prøvetræninger
Illustration
Generelle

Ødegaard overvejer at aflyse prøvetræninger

Det unge stjerneskud overvejer at droppe sin turné rundt i Europa for at besøge en række storklubber, da han får for meget opmærksomhed, fortæller hans far, Hans-Erik Ødegaard.

Martin Ødegaard er så hot et navn i Fodboldeuropa, at han har planlagt en turné rundt i Europa for at træne med hos en række storklubber, men nu er turen aflyst, fortæller Ødegaards far, Hans-Erik.

Grunden til, at Martin Ødegaards rejse rundt til Europas storklubber ikke bliver til noget, skyldtes, at Martin Ødegaard simpelthen er blevet for kendt, forklarer faderen:

- Når vi ser, hvor meget opmærksomhed, det giver os i medier, så bliver det dumt at rejse rundt i Europa, vi har ikke sat en dato på noget som helst, så det kan sagtens være, at det slet ikke bliver til noget, siger Hans-Erik Ødegaard til den norske avis VG.

I weekenden skrev den spanske avis Marca, at Real Madrid havde tilbudt det unge, norske stjerneskud en kontrakt, men det afviser Hans-Erik Ødegaard at kommentere på:

- Vi kommenterer ikke på noget som helst. Så snart vi åbner munden, bliver det til spekulationer, og derfor har vi besluttet, at vi ikke vil kommentere noget som helst, fortæller Hans-Erik Ødegaard.