Officielt: PAOK køber Robin Olsen
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Officielt: PAOK køber Robin Olsen

Den dansk-svenske målmand Robin Olsen er blevet solgt til PAOK i Grækenland.

Den dansk-svenske målmand Robin Olsen er snart fortid i Malmö FF. Den svenske klub har således solgt målmanden til den græske storklub PAOK, hvor danske Frank Arnesen er sportsdirektør. 

PAOK oplyser på sin hjemmeside, at man har sikret sig rettighederne til Robin Olsen. Dog mangler spilleren stadig at gennemgå et lægetjek samt forhandle sine personlige detaljer på plads. 

Robin Olsen fik sit gennembrud i Malmö FF sidste år, hvor han vogtede målet for den svenske mesterklub i Champions League. 

Nu ser det ud til, at en spændende fremtid venter keeperen i græsk fodbold.