I 2012 solgte Malmö FF, Jimmy Durmaz til Genclerbirligi. To år, 61 kampe og 11 mål senere skifter han videre.
Olympiakos meddelte tidligere på dagen, at de har sikret sig 25-årige Durmaz, der står noteret for 17 svenske A-landskampe.
- Velkommen Jimmy Durmaz til Olympiakosfamilien. Du er velkommen. Håber du får en fantastisk tid her i Olympiakos, skriver klubben på Twitter.
Kantspilleren, der har syriske rødder, kostede de græske mestre 2 millioner euro.