Generelle

Onyszko: Fodlænken gavner mig

FC Midtjylland-keeper Arek Onyszko slap for en tur i fængsel, og i stedet må han opholde sig i hjemmet med en fodlænke, som han også har på til kampene.

- Fodlænken hjælper mig faktisk. Jeg er tvunget til at være hjemme, og når jeg sidder der, så har jeg tid til at fokusere på fodbolden, så indtil videre, synes jeg, at den har hjulpet mig, siger Onyszko til sporten.dk efter en fin præstation i 1-1-kampen mod Brøndby.

Polakken slår fast, at han er meget glad for at slippe for turen i fængsel og dermed kan fortsætte på fodboldbanen.