Otte fans dræbt i Brasilien
Foto: Andre Penner/POLFOTO
Generelle

Otte fans dræbt i Brasilien

To mænd brød lørdag ind og dræbte otte Corinthians-fans.

Lørdag blev otte Corintians-fans dræbt på en fan-klub. Det er det fjerde mord i Sao Paulo-regionen de seneste uger, men dette er første gang, der er en forbindelse til fodbold.

Det skriver det brasilianske medie Folha de Sao Paulo, der har fået det bekræftet at politiet. Vidner fortæller, at de så to bevæbnede mænd, der brød ind til stedet og bad alle om at lægge sig på gulvet.

Derefter skød og dræbte gerningsmændene syv ubevæbnede fans i hovedet, der døde på stedet. Den ottende som også var blevet ramt flygtede, men døde af sine kvæstelser på hospitalet.

Drabene undersøges nu af politiet, hvor der både er teorier i spil om den kamp, som skal spilles senere søndag mellem Corinthians og Palmeiras. Der er dog der også teorier om narko, som motiv for mordene.

Corinthians har som følge af dette tweetet et billede med ordet "Luto", som på portugisisk betyder sorg.