Pato drømmer om europæisk comeback
Generelle

Pato drømmer om europæisk comeback

Den tidligere AC Milan-angriber Alexandre Pato håber på en fremtid i europæisk fodbold, hvor flere klubber står klar.

26-årige Alexandre Pato kan meget vel blive et af de store navne i vinterens transfervindue. Angriberen fra Corinthians er på lejeaftale hos Sao Paulo, men denne udløber i den kommende måned. Dog tyder ikke meget på en fremtid hos Corinthians. Her har præsidenten nemlig meldt, at man håber på at sælge Pato allerede i det kommende transfervindue, som åbner i januar. 

Det har skabt interesse i Europa, hvor Pato topper blokken flere steder. Blandt andet hos Borussia Dortmund og Liverpool, hvor man dog ventes konkurrence fra Palmeiras. En kamp hvor de europæiske klubber dog har en fordel. 

Det afslører hovedpersonen nu selv i et interview, selvom der er rosende ord til Palmeiras: 

- Jeg har ikke talt med nogen fra Palmeiras. Jeg ser, hvad der sker i deres klub, og bruger dem som et godt eksempel. De har ændret meget, og har virkelig forbedret sig. Jeg roser ikke præsidenten, fordi jeg har tanker bag det. Mit håb er, at jeg lykkedes med at vende tilbage til Europa, siger Alexandre Pato på et pressemøde.

26-årige Pato var angriber i AC Milan fra 2007 til 2012.