Pelé: Jeg var ikke på intensiv
Illustration
Generelle

Pelé: Jeg var ikke på intensiv

Fodboldbrasilien holdte vejret, da rygterne omkring Pelés indlæggelse på intensivafdeling begyndte at sprede sig. Nu siger hovedpersonen selv, at han er okay.

En af Brasiliens største fodboldspiller nogensinde måtte i sidste uge en tur forbi hospitalet. Pelé blev fragtet til et hospital Sao Paulo, hvor han angiveligt var blevet lagt på intensivafdelingen.

Rygterne om, at den brasilianske legende skulle have det skidt, skyder han nu selv til jorden på Twitter, hvor Pelé skriver, at han blot var blevet flyttet til en specielstue på hospitalet for at få privatbehandling:

- Hej alle, jeg vil bare lige lade jer vide, at jeg har det godt. Jeg var ikke på intensivafdelingen, men jeg er meget glad for alle de folk, der kom for at passe på mig. Jeg er glad for jeres kærlighed og støtte, men gudskelov er det ikke noget alvorligt. Jeg glæder mig til at bruge juletiden med min familie, så jeg kan starte det nye år med fornyet energi, skrev den 74-årige Pelé på Twitter.

Pelé har fået fjernet nyresten gennem en operation, og han ventes nu at komme sig helt ovenpå operationen, fortæller hans manager.