
Steve Cotterill og Kasper Schmeichel beskrives af mange som menneskerne bag Notts Countys suveræne oprykning fra League Two til League One. Men ingen af dem er at finde i klubben i den kommende sæson.
Schmeichel skiftede for en lille måned siden til Leeds, mens manager Cotterill netop har sat sin signatur på en kontrakt med Premier League-nedrykkerne fra Portsmouth.
- Steve er den perfekte mand til den genopbygning, vi vil lave her. Han er talentfuld, ambitiøs, energisk og positiv med et godt fodbold CV. Han kommer her efter en stor triumf i Notts County, siger Portmosuth-direktør David Lampitt til klubbens hjemmeside.
Cotterill afløser israelske Avram Grant, som er taget til West Ham.