Portsmouth tæt på lukning

Portsmouth FC er tæt på en lukning, efter det mislykkedes at sælge klubben fredag aften.
Den engelske klub Portsmouth FC er nu tæt på lukning, efter det ikke lykkedes klubben at lave en aftale med kreditorerne om et salg af klubben til den potentielle køber Balram Chainrai.

Portsmouth FC er tæt på lukning. Klubben, der blev degraderet fra Premier League sidste sæson efter at være kommet i finansielle problemer, udtaler nu, at de ikke har formået at komme ud af administration, da et salg af klubben mislykkedes fredag aften.

En af klubbens store kreditorer, Alexandre Gaydamak, bliver anklaget af Portsmouth for at forhindre salget, selvom klubben havde opfyldt alle krav i forbindelse med salget.

- Kort sagt; selv om der er blevet tilbudt fuld sikkerhed for hans tilgodehavende, har Mr. Gaydamak krævet en meget betydelig kontant forudbetaling, således at handlen kunne fortsætte med ham mere eller mindre ude af sagen, meddeler klubben, og fortsætter:

- Det er hverken til gavn for klubben eller kreditorerne at en sådan betaling sker, specielt ikke når betalingen bliver krævet af én, der har medvirket til, at klubben befinder sig under de nuværende omstændigheder.

Det manglende salg af klubben er dermed nu tæt på at koste klubben livet.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: