Generelle

Præsident bliver tjekkisk landstræner

Præsidenten for Tjekkiets fodboldforbund er nu også landstræner for det tjekkiske fodboldlandshold.

Ivan Hasek afskedigede for nylig Frantisek Straka fra posten og har nu indsat sig selv.

Den 45-årige tjekke har trænererfaring fra bl.a. Sparta Prag og Saint-Ètienne. Han har påtaget sig jobbet, fordi hans førsteprioritet, Karel Jarolim, betakkede sig.

- En ekstraordinær situation fordrer en ekstraordinær løsning, udtaler Hasek, der vil bestyre roret gennem VM-kvalifikationen.