
Godt et kvart år efter fyringen i AGF vedkender Erik Rasmussen sig fortsat ansvaret for nedrykningen med den århusianske klub. I dag forklarer han, at problemer i privatlivet gjorde, at han ikke havde overskud til at udføre sit job optimalt.
Nu er han igen i balance med sig selv, men alligevel går der mindst et år, før den 49-årige er tilbage i trænerstolen. Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.
- Jeg havde ikke det overskud, der skulle til, siger den tidligere AGF-træner til Tipsbladet om nedrykningen med AGF.
- Undervejs lå jeg i store private problemer, hvor jeg blandt andet var i midten af en skilsmisse. Jeg var ikke i specielt god balance i den sidste sæson i AGF. Jeg prøvede på at signalere overskud og gøre det så godt, som jeg nu engang kunne, men jeg vil nok altid være en person, som har svært ved at adskille, hvordan min private situation forholder sig i forhold til min evne til at håndtere mit arbejde.
Læs hele interviewet i Tipsbladet Update. På gaden nu.