Generelle

Qatar - kort fortalt

Qatar er en halvø placeret på østkysten af den arabiske halvø ud mod den Persiske Golf. 600.000 indbyggere, heraf 400.000 i hovedstaden Doha. Arealet er blot 11.000 kvadratkilometer, mest flad ørken. Qatar besidder enorme oliereserver - koncentreret på halvøens vestkyst. Olien danner grundlaget for landets ufattelige rigdom. I dag udgør den oprindelige arabiske befolkning et mindretal, fordi fremmed arbejdskraft fra primært Pakistan, Iran og Indien er blevet importeret til at gøre det manuelle arbejde. Befolkningen betaler ikke skat, den officielle religion er islam og landet styres af emiren, siden 1995 har landets overhoved været Sheik Hamad Ibn Khalifah ath-Thani. Hans bror, Sheik Abudllah ibn Khalifa Ath-Thani er landets premierminister. Der findes ingen politiske partier i Qatar, men et konsultationsråd på 30 medlemmer, alle udpeget af emiren. Familien Al-Thani har siden 1800-tallet stået i spidsen for landet, og de gennemførte Qatars løsrivelse fra Bahrain efter engelsk mægling i 1868. Dengang dannede perlefiskeriet grundlaget for befolkningen, fra 1930'erne og fremefter har det været olien i dag kombineret med naturgas-forekomster. Siden 1972 har olieproduktionen været styret af det statslige olieselskab Qatar Petroleum Producing Autohrity (QPPA) Siden 1977 har landet selv ejet alle olieinstallationer efter ekspropriation af de udenlandske selskaber. Qatars fodboldforbund blev stiftet i 1960 og blev medlem af FIFA 10 år senere. I 1974 blev den nationale klub-turnering etableret. Qatar er i øjeblikket nummer 67 på FIFAs verdensrangliste.