Rafael Marquez tæt på Henrys klub

Rafael Marquez gør formentlig Henry følgeskab til New York Red Bulls.

Amerikanske New York Red Bulls er godt i gang med at tømme FC Barcelona for aldrende stjerner. Først kom franske Thierry Henry til klubben, og nu tyder meget på, at også Rafael Marquez vil være at finde i Major League Soccer meget snart.

Mexicaneren har ikke udsigt til meget spilletid hos katalanerne, og derfor skulle han være parat til at tage konsekvensen.

- Marquez har skrevet under på en fire år lang kontrakt med New York Red Bulls og vil dermed følge Thierry Henry. Han er blevet enig med Barcelona om en ophævelse af kontrakten, og vil få 18 mio. kroner i årsløn i sin nye klub. Den officielle udmelding vil komme engang i næste uge, siger en anonym kilde til goal.com.

Rafael Marquez må formodes at være New Yorks sidste store handel i dette transfervindue. I USA har man en regel der siger, at man højest må have tre spillere med ekstraordinære høje lønninger i truppen, og med spillere som Juan Pablo Angel, Thierry Henry og Rafael Marquez på holdkortet må det krav siges at være opfyldt.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: