Randers godt fra start

Der blev ikke noget at juble over, men Randers viste gode takter mod topholdet.
Bundholdet spillede en brav kamp selvom det ikke rakte til sejr, og udover det kom der lidt ekstra skår i glæden.

Randers viste at vinterpausen havde gjort dem godt, da de spillede bedst ude mod topholdet fra Esbjerg. Men det blev kun til 0-0, og de 14 point op til tredjesidstepladsen ser stadig ud til at blive en for stor mundfuld, hvis Randers skal redde sig fra nedrykning.

Banen var ujævn, og Randers stillede op med flere af deres nye profiler, men trods det virkede de alligevel bedre end Esbjerg, der er med i opløbet til bronzemedaljen.

Ændringerne på holdet var tydelige, for holdet virkede mere homogent og afbalanceret med de nye spillere. Anders Egholm gav ballast i midterforsvaret, Den armenske angriber Movsisyan virkede også stærk i angrebet, om end han skal forsøge at være mere skarp i de følgende kampe.

For spilleren, der tidligere spillet i samme liga som David Beckham, den amerikanske Major League Soccer, havde tre kæmpestore chancer, der burde have ført til mål.

Men trods Randers gode takter gav skader sorte udsigter til næste kamp. Da der var spillet et kvarter blev Søren Berg skadet, og et kvarter senere måtte en anden angrebsprofil lide samme skæbne, da den degraderede anfører Marc Nygaard måtte forlade banen med smerter i baglåret.

Men alligevel gik det. For der var byttet om på efterårets helte og skurke. Kasper Lorentzen, der blev voldsomt kritiseret i efteråret spillede en flot kamp, og omvendt viste hverken Søren Rieks eller Jeppe Mehl forårsfornemmelser.


Skriv din egen kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Image CAPTCHA
 

Afstemning

Hvilket dansk hold leverede det bedste resultat i Europa i den forgangne uge?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk