Dagens Double - Danske EL-kvaler
2016-01-13 17:28

Det var en chokerende nyhed, der onsdag rullede ud i fodboldverden, men den tidligere målmand, er nu i god behold.

Ved VM i 2014 kom Faryd Mondragón fra Colombia på banen i en alder af 43 år og 3 dage mod Japan til de sidste fem minutter af kampen. Det gjorde ham til den ældste fodboldspiller til at repræsentere sit land ved et verdensmesterskab, og viser om noget, hvad fodbold kan betyde for mennesker. Glæden ved spillet og lysten til at fortsætte i lang tid. Den rekord overtog han fra den afrikanske legende Roger Milla. 

Fodboldlivet som professionel kan dog også være hårdt, og det kan være præget af et stor pres og mange meninger ude fra. Nu, kun et halvandet år efter, at Mondragón slog rekord ved VM i Brasilien, er det kommet frem, at den tidligere landsholdskeeper, har forsøgt selvmord. 

Colombianeren ligger lige nu indlagt på Valle del Lili-klinikken i hans hjemby Cali, og her har hospitalet heldigvis gode nyheder:

- Han er i god stand og under lægelig observation, hvor han afventer deres evaluering, det beretter The Guardian. 

Ifølge avisen skete episoden kun få timer efter, at Mondragón havde lagt et bekymrende opslag op på sin Instagram-profil - et billede, der senere er blevet slettet. I billedeteksten stod der:

- Det er kun mig, der kan bedømme mit liv. Jeg er træt af at blive dømt af andre uden muligheden for at forsvare mig selv. 

Det britiske medie skriver ligeledes via colombianske kilder, at selvmordsforsøget var sket i form af en overdosis anti depressiv medicin. 

I sin aktive karriere nåede den colombianske keeper forbi europæiske hold som Real Zaragoza, FC Metz og Galatasaray. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?