Ribery nedtoner angreb
Illustration
Generelle

Ribery nedtoner angreb

Franck Ribery gør ikke det store ud af, at en tilskuer onsdag forsøgte at overfalde ham.

En pinlig episode udspillede sig onsdag aften, da en tilskuer under opgøret mellem Hamburger SV og Bayern München løb på banen. Med kurs mod Bayern-profilen Franck Ribery forsøgte tilhængeren at angribe spilleren, men lykkedes heldigvis ikke med at skade franskmanden. 

Hamburger SV har efterfølgende offentligt undskyldt overfor Bayern og Franck Ribery, men hovedpersonen selv ønsker ikke at gøre det store ud af situationen: 

- Heldigvis skete der ikke ret meget under episoden. Det var en lidt svær situation, for jeg så slet ikke, at han kom imod mig, siger Franck Ribery til tyske ARD og glæder sig hellere over sejren på 1-3:

- Det var min første kamp fra start længe, så det var ikke let. Jeg er glad for, at holdet spillede så godt, og jeg synes også, at jeg havde en god kamp. Vi skal fortsætte på denne måde, udtaler franskmanden. 

Franck Ribery kom på tavlen i opgøret, da han i det 55. minut scorede til 0-3 for gæsterne.