Robert Pires gør opsigtsvækkende comeback
Illustration
Generelle

Robert Pires gør opsigtsvækkende comeback

Robert Pires har ikke været på kontrakt, siden hans kontrakt med Aston Villa udløb for tre år siden, men nu gør han comeback.

Robert Pires fylder 41 næste gang, men alder virker ikke til at være en hindring, når der lokkes med fodbold i den bedste række i Indien.

I Indien er der ved at blive stablet et storstilet fodboldprojekt på benene, hvor også de danske spillere Morten Skoubo og Mads Junker er blevet lokket til sammen med den tidligere Arsenal-profil Freddie Ljungberg.

Det er derfor kompetente modstandere, som Robert Pires kan komme til at møde i næste sæson, fortæller han på Twitter:

- Jeg er helt sikker på, at den indiske liga bliver en stor succes, og jeg er glad for at være en del af det, skriver han.

Den indiske liga kommer til at løbe fra oktober til december, hvor otte hold skal kæmpe om at blive mestre.