Video : Tipsbladet
Generelle

Rodgers roser Sviatchenko: Er blevet en leder

Celtic-manager Brendan Rodgers roser sin danske midtstopper Erik Sviatchenko.

Celtic har gjort deres arbejde indtil videre i denne sæson. Den skotske storklub topper den hjemlige liga, har besejret arvefjenden Rangers to gange og er med i Champions League-gruppespillet. Manager Brendan Rodgers har fået en rigtig god start i Skotland.

Meget af æren skal imidlertid tilskrives Erik Sviatchenko. Den danske midtstopper har været bundsolid i Celtics centrale forsvar, og det er den tidligere Liverpool-manager da heller ikke sen til at erkende.

- Erik Sviatchenko har været en søjle. Han har været virkelig konsekvent, ser rolig ud og er god på bolden. Han skubber holdet fremad og er ved at udvikle sig til en rigtig leder, siger Brendan Rodgers ifølge celticquicknews.co.uk.

Celtic har fire point ned til Aberdeen på andenpladsen i den skotske Premier League, og storklubben har tilmed to kampe i baghånden.