Serbien skal på landstræner-jagt

Vladimir Petrovic er trådt tilbage som serbisk landstræner som en konsekvens af den skuffende EM-kvalifikation.

Estland løb med Playoff-pladsen i EM-kvalifikationsgruppe C, da Serbien dummede sig gevaldigt i sidste spillerunde, hvor holdet tabte 0-1 ude til Slovenien, der absolut intet havde at spille for.

Og den manglende kvalifikationsmulighed har Serbiens landstræner Vladimir Petrovic nu taget konsekvensen af. Han er nemlig trådt tilbage.

- Vi kvalificerede os ikke til næste års EM, og som ansvarlige har vi valgt, at en aftrædelse var den bedste løsning for alle parter, udtaler Vladimir Petrovic.

Dermed skal det serbiske landshold i gang med noget af en genopbygningsproces frem mod VM-kvalifikationen. Udover landstræner Vladimir Petrovic har også de to stjernespillere Nemanja Vidic og Dejan Stankovic valgt at lukke døren til landsholdet.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: