Silkeborg kom i gang: Tævede Aabyhøj 9-0
Foto: Silkeborg IF
Generelle

Silkeborg kom i gang: Tævede Aabyhøj 9-0

Silkeborg IF viste tirsdag, at holdet både kan score og vinde fodboldkampe. Aabyhøj fik således en sæk på 9-0 i DBU Pokalen.

Silkeborg IF har ikke haft meget at juble over i denne sæson. De jyske Superliga-oprykkere har haft store problemer med at vinde og score mål, men tirsdag var der oprejsning på begge fronter, da Peter Sørensens tropper mødte Aabyhøj IF fra Jyllandsserien i DBU Pokalen.

Silkeborg viste den klasseforskel, der også skal være på de to mandskaber og vandt en knusende sejr på 9-0.

Nicklas Helenius fik åbnet sin målkonto for Silkeborg, da han scorede to af målene i storsejren, og det samme gjorde en anden af nyerhvervelserne, Emil Lyng. Også Andreas Albers, Mikkel Vendelbo, Emil Scheel, Frank Hansen og Nicolaj Agger kom på måltavlen.

Videre i pokalturneringen er også Frem, der vandt 4-0 på solskinsøen over NB Bornholm, mens Kjellerup slog Odder 2-0.