Simon Kjær stiger i graderne hos tyrkiske Fenerbahce.
Danskeren er netop blevet udnævnt som ny 3. anfører i klubben efter en flot første sæson, hvor han modtog meget ros af træneren og eksperter.
Nu er han klar til mere ansvar i Fenerbahce.
27-årige Kjær skriver på Twitter, at han er stolt over udnævnelsen.
Just left the press conference. Proud to be named one of the club captains of #Fenerbahce! Haydi @Fenerbahce pic.twitter.com/zAjU7GisJS
— Simon Kjaer (@simonkjaer1989) 26. juli 2016
Målmanden Volkan Demirel og midtbanespilleren Mehmet Topal står dermed kun højere end Kjær i anfører-hierarkiet i Fenerbahce.
Kjær og co. spiller i morgen Champions League-kvalifikation mod franske Monaco på hjemmebane.