Skadesramt Nicki Bille ude i op til fire uger
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Skadesramt Nicki Bille ude i op til fire uger

Nicki Bille er blevet skadet og må se til fra sidelinjen de næste to til fire uger.

Den polske klub Lech Poznan må undvære Nicki Bille Nielsen i op til fire uger. Det skriver den danske angriber selv på sin Twitter-profil.

- Det irriterer mig, at jeg ikke kan hjælpe mit hold i de næste 2-4 uger, men jeg lover at komme stærkere tilbage, skriver Nicki Bille Nielsen, som har fået en masse 'god bedring'-kommentarer fra klubbens fans.

 

Lech Poznan skrev tidligere på dagen, at de havde testet den tidligere Esbjerg-angriber, og at svarene ville komme i løbet af aftenen. 

Med Nicki Billes besked står det dog klart, at de ikke kan få glæde af ham det næste stykke tid.

Danskeren havde ellers fået en god start i sin nye klub efter vinterskiftet fra Esbjerg fB, da han scorede i sin debut.