
- Axel har ikke en fremtid her. Han er nødt til at finde en klub udenfor Belgien, lød det fra Standard-træner Laszlo Bölöni efter det røde kort til Axel Witsel i søndagens hadekamp. Træneren sagde sætningen i en blanding af vrede, afmagt og ærgrelse, for han og mange andre mente ikke, at spillerens tackling berettigede til det røde kort.
Men psykologisk set er Witsel, når hver kamp starter, bagud på point. I kraft af sin voldsomme hade-tackling på en polsk Anderlecht-forsvarer i sidste års omkamp om mesterskabet. Den optrappede det i forvejen dårlige forhold mellem de to klubber og var med at til at ødelægge stemningen på landsholdet med en kikset VM-kvalifikation tilfølge.
Den gang - altså i kampen om det belgiske mesterskab - vandt Standard, men efter 4-0 nederlaget søndag mod Anderlecht, er Liege-klubben 20 point efter det suveræne førerhold. De nye belgiske mestre kommer efter al sandsynlighed fra Bruxelles.
- Anderlecht har et godt hold med fin balance og også individualister, men vi spiller også længe en udmærket kamp. Det røde kort til Witsel kommer til at spille en afgørende rolle, og vi giver også to selvmål væk, sagde en bitter Standard-træner bagefter.
Læs også: Tre måneders karantæne for brutalitet