Skoubo og Junker på tavlen i sejr

Skoubo blev dobbelt målscorer, da Roda slog Heracles. Foto: Scanpix
Både Morten Skoubo og Mads Junker kom på måltavlen, da Roda slog Heracles med 4-2.

Morten Skoubo og Mads Junker startede begge inde, da Roda i dag tog imod Heracles i den hollandske Æresdivision.

Morten Skoubo kvitterede for tilliden ved at score i det 6. minut og igen blot et minut senere. Da Delorge efter 19 minutter gjorde det til 3-0 lignede det en sikker sejr til Roda.

Den stilling holdt til der var 25 minutter igen. Vejinovic reducerede til 3-1, og ti minutter senere reducerede Overtoom til 3-2 og bragte spænding tilbage i kampen.

Med ti minutter tilbage af kampen lukkede landsholdsangriberen Mads Junker kampen med målet til 4-2.

Seneste nyt på tipsbladet.dk