Skovler penge ind: Real Madrid topper igen pengelisten
Generelle

Skovler penge ind: Real Madrid topper igen pengelisten

Real Madrid er for 11. år i træk verdens rigeste klub, og resultatet ventes kun at stige i de kommende år.

Fodbold er en sport, hvor penge får større og større betydning. Penge er nemlig ofte lig med succes på den helt store scene, og igen i år er summerne skyhøje. Topscorerne på pengelisten er nu kommet frem, og for 11. år i træk er det suverænt Real Madrid, der vinder med hele 577 millioner euro i 2014/15. Et resultat der ventes at stige markant med ombygning af Santiago Bernabeu, skriver nyhedsbureauet AP. 

På andenpladsen finder vi en anden spansk gigant - Nemlig FC Barcelona, der nærmer sig rivalerne fra hovedstaden. 560,8 millioner euro kunne Barca byde på i 2014/15, hvor man dermed skubber Manchester United væk fra andenpladsen i forhold til seneste resultat. United må nøjes med 560 millioner euro.

De franske mestre fra PSG klatrer op på fjerdepladsen, hvor klubben havde 480,40 millioner euro på bankbogen. Til gengæld falder Bayern München på femtepladsen til det laveste resultat i otte år. De sydtyske giganter lykkedes med at samle 474 millioner euro.

I top 20 over de rigeste klubber i verden finder man ni Premier League-klubber, mens alle klubberne i top 20 er europæiske. Værdien samlet er steget med 6,6 procent i forhold til resultatet sidste år.

Verdens rigeste klubber i danske kroner

Real Madrid: 4.603.000.000 kroner

FC Barcelona: 4.185.000.000 kroner

Manchester United: 4.179.000.000 kroner

PSG: 3.585.000.000 kroner

Bayern München: 3.537.000.000 kroner 

Se hele pengelisten her: