Generelle

Solbakken tæt på at sikre sig landsmand

Norske Vadim Demidov skulle være meget tæt på et skifte til Ståle Solbakkens Wolverhampton.

Midterforsvareren Vadim Demidov er tæt på et skifte fra Real Sociedad i Spanien til Wolverhampton i England, hvor Ståle Solbakken er træner. I følge

Express & Star

er de to klubber enige om prisen på Demidov, der også jagtes af eks-klubben Rosenborg og Bundesliga-oprykkerne Eintracht Frankfurt.

Tilbage i maj så Ståle Solbakken Demidov spille ved siden af Brede Hangeland i det norske midterforsvar i landskampen mod England, og Solbakken kunne tilsyneladende lide, hvad han så fra den 25-årige nordmand, der er gledet ned som tredjevalg til pladsen i midterforsvaret i den spanske klub.

Får Ståle Solbakken held til at hente Vadim Demidov bliver det hans tredje nyindkøb, efter han har taget tøjlerne i den engelske klub. Tidligere Björn Sigurdarson og Frank Nouble hentet til klubben.

Demidov kan dog ende med ikke at blive den eneste norske landsmand i Solbakkens trup. Således bliver OB'eren Espen Ruud tilsyneladende sat i forbindelse med den engelske klub, efter Solbakken selv var i Brøndby i søndags for at se OB spille.