Stadsgaard vil i Champions League

Kris Stadsgaard ser frem til sæsonstarten i Norge. Foto: Scanpix
Rosenborgs danske forsvarsspiller står foran sæsonstarten i Norge, hvor han håber at genvinde det norske mesterskab og komme i Champions League.

Efter en lang vinter er der premiere i den norske Tippeliga i weekenden. Rosenborg og Kris Stadsgaard tyvstartede dog sæsonen i søndags, da man spillede Super Cup-finale mod pokalvinderne fra Aalesund. Nu glæder Kris Stadsgaard sig til at komme rigtigt i gang.

- Det har været en hård vinteropstart. Vi løb meget i starten, så spillede vi en masse kampe uden noget på spil, og så tog vi et skridt op med kampen mod Aalesund. På søndag tager vi endnu et skridt op, når vi møder Molde, siger Kris Stadsgaard til tipsbladet.dk.

Stadsgaard scorede kampens første mål i Super Cup-finalen i søndags, og nåede dermed et af sine mål for sæsonen. Men han har stadig masser af ambitioner for det kommende mål.

- Jeg havde et mål om at score et mål i sæsonen, og det har jeg nået nu. Men jeg har masser af delmål om at forbedre mig på nogle forskellige områder. Og så vil jeg gentage sidste sæsons succes med Rosenborg og vinde det norske mesterskab. Jeg vil også gerne i Champions League, og hvis vi er seedet i kvalifikationen, har vi en god chance for at komme i gruppespillet, siger Kris Stadsgaard, der mener, at Rosenborg står godt rustet til at gentage succesen fra 2009.

- Hvis man spoler tiden et år tilbage og sammenligner med i dag, så synes jeg, at vi har forstærket os. Vi har et bedre hold, så jeg synes, at det ser godt ud, siger Kris Stadsgaard.

Rosenborg åbner Tippeliga-sæsonen på søndag, når holdet tager imod sidste års to'ere fra Molde.

Skriv din egen kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Image CAPTCHA
 

Afstemning

Hvilket dansk hold leverede det bedste resultat i Europa i den forgangne uge?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk